Flystyrt i Troldhede 1941

Troldhede Kirke ramt af tysk fly i 1941

Den 28. april 1941 kl. 10.45 blev Troldhede Kirkes tårn ramt af et tysk træningsfly – en såkaldt FW-56 (Focke-Wulf FW-56 Stösser).

410428troldhede2
Troldhede Kirke efter mødet med det tyske træningsfly. Foto: Troldhede Lokalarkiv

Flyet, der kolliderede med Troldhede Kirke, var bygget den 26. maj 1934. Der blev produceret ca. 1.000 af denne type i 1933-34.

410428troldhede
Det tyske træningsfly, som styrtede til jorden efter at have ramt tårnet på Troldhede Kirke. Foto: Troldhede Lokalarkiv

Begivenheden blev overværet på nærmeste hold af flere mennesker, som opholdt sig på Troldhede Station. En af disse var min far, Anders Søndergaard Nielsen fra Troldhede.

Anders Søndergaard Nielsen
Anders Søndergaard Nielsen

Han kørte brunkul fra statens brunkulslejr i Troldhede til stationen og opholdt sig netop på stationen, da det tyske fly fløj ind i kirketårnet. Sammen med andre tililende fik de piloten bragt ud af flyet. Anders Søndergaard Nielsen har efterfølgende fortalt, at den tyske pilot kiggede op på tårnet og sagde: ”Es ist kaput!”.

Du kan læse flere detaljer i dokumentet: Troldhede Kirke Tysk Flystyrt 28 april 1941.